Fokusområde 1: Forebyggelse

Forebyggelse af overgreb er den indsats, der retter sig mod at forhindre, at overgreb finder sted. Dette fokusområde omhandler beskyttelse af børn og unge samt understøttelse af børn og unges udvikling. Det handler om børn og unges evne til og mulighed for at mærke og udtrykke egne grænser samt se og respektere andres grænser. 

Forebyggelse af overgreb er en opgave, der primært løses i de sammenhænge, hvor der er kontinuerlig kontakt til børn og unge, typisk i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og på anbringelsessteder.