Fokusområde

Hjemløshed

Personer i hjemløshed råder ikke over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse. De er derfor uden opholdssted den kommende nat, henvist til midlertidige boligalternativer eller bor midlertidigt eller uden kontrakt hos familie, venner og bekendte.

Indhold

Social- og Boligstyrelsens viden om voksne i hjemløshed er fordelt i tre indgange: Viden og temaer, sociale indsatser samt oversigt over relevante udgivelser.

Vidste du...
Dette indhold kræver cookies Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt. Læs mere om cookies herunder.
Hvis du accepterer cookies skal du genopfriske siden (CTRL+F5), når du vender tilbage.
Læs mere og acceptér cookies her

Vil du se flere tal om voksne brugere af herberg, så besøg vores data- og rapportbank:

Find data- og rapportbanken her

Voksne i hjemløshed

Som udgangspunkt defineres hjemløshed som det ikke at råde over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse.

I Danmark regnes en person som en person i hjemløshed, hvis han eller hun befinder sig i en eller flere af følgende situationer:

  • Personer, der mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer som overnatter på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende
  • Personer, der overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning
  • Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger eller forsorgshjem
  • Personer, der opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed
  • Personer, der bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie
  • Personer, der bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt
  • Personer under kriminalforsorgen, der står for at skulle løslades inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning
  • Personer indlagt på hospital eller på behandlingshjem, der står for at skulle udskrives inden for 1 måned, uden at der er iværksat en boligløsning
  • Andet (fx personer, der opholder sig i kolonihaver, campingvogne eller andre midlertidige ’nødboliger’)

Definitionen er udarbejdet af VIVE (2022).

Hjemløshed er defineret ud fra boligsituationen, men optræder ofte i sammenhæng med andre problemstillinger, som både kan gøre det svært at skaffe sig en bolig og at beholde den.

Det kan fx dreje sig om misbrug, psykisk sygdom, dårlig økonomi, kriminalitet, manglende socialt netværk eller ringe arbejdsmarkedstilknytning. Ofte har den enkelte flere, samtidige problemer, der er indbyrdes relaterede.

Hjemløshed handler derfor ikke blot om at mangle et sted at bo. En løsning af boligsituationen vil som udgangspunkt skulle gå hånd i hånd med social støtte.

Personer med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenterede i de nationale kortlægninger af hjemløshed.

Det kan være personer med grønlandsk herkomst eller etniske minoriteter uden opholdstilladelse, som kan opleve kulturelle eller sproglige barrierer, der kan gøre det svært at få og fastholde en bolig.

Der er en betydelig variation i varigheden af hjemløshed. Over tid kan en person i hjemløshed veksle mellem at opholde sig i forskellige hjemløshedssituationer af kortere eller længere varighed.

I den danske forskning skelnes mellem tre typer af hjemløshed: kortvarig, langvarig og episodisk hjemløshed, hvor sidstnævnte betegner personer, der ofte, men kortvarigt veksler mellem ophold på gaden, herberger, forsorgshjem, hospitaler etc.

i funktionel hjemløshed er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer, hos venner etc., selvom de har en bolig. Af forskellige årsager kan de i kortere eller længere perioder ikke magte at opholde sig i boligen. Det kan fx skyldes angst eller traumer.

Der kan også være tale om situationer, hvor en person reelt ikke har adgang til sin bolig, fordi den bliver benyttet af andre, fx bekendte fra misbrugsmiljøet, der har overtaget boligen. I de perioder, hvor personerne ikke opholder sig i egen bolig, men i stedet befinder sig i forskellige hjemløshedssituationer, tælles de med i hjemløshedsstatistikken.

Denne gruppe har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige personer i hjemløshed.

Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats

Læs Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til, hvordan sociale indsatser kan samarbejde traumebevidst med voksne borgere. Anbefalingerne er særligt rettet mod ledere og medarbejdere, der arbejder med mennesker i socialt udsatte positioner. Det kan fx være mennesker, som lever i hjemløshed

Læs mere om anbefalingerne her