ADHD (herunder ADD) kan have meget forskelligt udtryk fra barn til barn, og derfor er det også vigtigt, at en indsats tilrettelægges på en måde, så den passer til det enkelte barns udfordringer.
ADHD kategoriseres internationalt som en hyperkinetisk forstyrrelse. Årsagen til ADHD er ikke kendt. Man ved, at der er en arvelig sammenhæng, men både biologiske, sociale og miljømæssige forhold kan ligeledes have betydning for, om udfordringerne udvikler sig i en grad, der kræver en socialfaglig indsats.
I WHO's seneste klassifikationssystem ICD-11, der også skal udrulles i Danmark, vil der være tre undergrupper for ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser:
- En gruppe, der først og fremmest har opmærksomhedsforstyrrelse (uopmærksomhed)
- En gruppe, der først og fremmest er hyperaktive og impulsive
- En gruppe, der har en kombination af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.
Alle børn kan på tidspunkter i deres udvikling have vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet i lettere, moderat eller i svær grad. Hos nogle får udfordringerne dog en karakter, hvor der er behov for særlig hjælp og støtte, og i nogle tilfælde kan der stilles en diagnose.
I ICD-10 var det et krav, at adfærden skulle kunne iagttages i flere arenaer, som fx skole/job og hjem. Dette er ændret i ICD-11 til, at symptomerne skal udvises på tværs af adskillige domæner, samtidig med at det præciseres, at dette kan variere som følge af struktur og krav i de forskellige kontekster.